Baneleje

Skærpede retningslinier for COVID-19 i AIK 65 Strøby Badminton

De skærpede retningslinjer for bekæmpelse af Covid 19, der blev meldt ud i fredags d. 23. oktober, har desværre også indflydelse for dig og dine medspillere. Forsamlingsforbuddet er sænket, så der nu maksimum må være 10 personer i hallen.

For banelejere som spiller i tidsrummet fra 18-21 gælder følgende retningslinier frem til den 23. november 2020:
Du må kun spille hver anden gang. Dvs. har du et lige banenummer, må du spille i en lige uger og har du et ulige banenummer, må du spille i ulige uger. 

Banelejere fra kl. 21-22 kan spille hver uge, da der ikke er over 10 tilmeldte.

Du skal forlade hallen 5 minutter i hel for at gøre plads til nye spillere. Husk, at du skal bære mundbind, når du ikke spiller. Vi følger løbende med og orienterer, når der kommer nyt.

------------------------------------------------------------

Hvis du ønsker noget motion, og det samtidig skal være sjovt, så er badminton lige sagen.

Ønsker du at leje en bane og samtidig have mulighed for evt. arrangementer med fællestræningen, skal du kontakte John Sørensen på tlf. 2033 7587eller på mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. for at høre om banen er ledig.

Herefter skal du tilmelde dig hér på hjemmesiden under menuen "Tilmelding".

Banelejen foregår hver onsdag fra  kl. 18:00 - 19:00 og 21:00 - 22:00. Endvidere har vi en enkelt bane mellem kl. 19-21.

Banelejen koster ved 4 personer på banen:

Kl. 18:00 - 21:00 : 300 kr. pr. person (1.200 kr. for en bane)

Kl. 21:00 - 22:00 : 150 kr. pr. person (600 kr. for en bane)

Ved 2 personer er prisen dobbelt op dvs. 600 kr./300 kr. pr. person.

Sæson 2020/2021 starter i uge 36 d. 2. september. Skulle du ønske at starte midt i sæsonen er du selvfølgelig meget velkommen til det. Du skal bare rette henvendelse til John - se ovenstående.